Root2Disease

Hvad ligger der bag Root2Disease-princippet?

Enhver død (selv rodbehandlet) tand er forbundet med helbredsproblemer. Det er i overensstemmelse med Root2Disease-konceptet, som spiller en central rolle i biologisk tandpleje. Mere præcist er det baseret på viden om, at rodbehandlede tænder ofte fører til sundhedsrisici. Selv med den største omhu under en rodbehandling er det næsten umuligt at opnå en bakterietæt forsegling af rodfyldningen. Tanden er koloniseret af patogene bakterier, som nedbryder vævet og producerer giftige toksiner. Disse er igen i stand til at hæmme vitale enzymer, som er nødvendige for f.eks. åndedrætskæden.

Løsningen: Rodbehandlede tænder, der giver problemer, skal fjernes. Det er det sundeste alternativ for de fleste patienter og kan føre til en betydeligt bedre livskvalitet med et mindre indgreb.

Hvordan biotandpleje
Registrerer og eliminerer interferensfelter

Rodbehandlede tænder betragtes derfor som interferensfelter i henhold til Root2Disease-princippet. Men hvordan finder tandlægen ud af, om en tand er roden til en sygdom?

Røntgendiagnostik er en velegnet metode til at opdage disse interferensfelter. Det er her, biotandlægen registrerer, om der er opstået en betændelse omkring den behandlede rod. Derudover kan en lille vævsprøve undersøges i laboratoriet for metaboliske slutprodukter fra de tandkoloniserende bakterier. Sidst, men ikke mindst, er den såkaldte testinjektion med procain en diagnostisk foranstaltning til at opdage interferensfelter på parodontiet. Det sker ved, at tandlægen sprøjter en lille mængde prokain ind i den mistænkte tand, hvorefter det nedbrydes enzymatisk. Hvis den pågældende tand er et interferensfelt i Root2Disease-konceptets forstand, vil patienten normalt bemærke ændringer i de fysiske klager, der er forbundet med dette interferensfelt. For at afhjælpe de sundhedsmæssige problemer er det normalt kun muligt at fjerne den døde tand. Men for patienten er det umagen værd: Det belønnes som regel med symptomfrihed og en nyfunden livsindstilling.